...
Show More
Douglas Adams er den absolut sjoveste forfatter, jeg nogensinde har læst noget af. Jeg er endnu ikke kommet i gennem en eneste af hans bøger uden at sidde helt alene og grine højlydt. Man er aldrig ensom, når man læser Adams.
Det skyldes hans enorme empati og forståelse for den menneskelige situation. Det kommer blandt andet til udtryk i et interview om hans ateisme. Hvor fremtrædende ateister ofte kan virke nedladende eller decideret ondskabsfulde overfor troende, er Adams mere tilgivende. Han siger: "De troende tager fejl." Kort og koncist. Hårdt og afvisende. Men så tilføjer han: "Det er menneskeligt at fejle." Adams ser på sig selv og menneskeheden med et let undskyldende smil. Vi er en tosset art, der bumler lidt rundt på en planet og ødelægger det hele for os selv. Mennesket er tåbeligt og tragisk, men alligevel elskværdigt. Det er det smukke ved Douglas Adams' tekster.
The Salmon of Doubt er en essaysamling med en særlig stemning, da den er udgivet relativ kort tid efter forfatterens pludselige død. Det er en udgivelse, der er præget af det chok, der er gået gennem hans familie og venner. Bogen er fyldt med introduktioner og mindeskrifter, samt programmet for hans mindehøjtidelighed. Det er personlige tekster formet af et dybt savn. Det skaber en bog, der både af præget af Adams' egen varme i teksterne, men også den varme og kærlighed hans nærmeste har næret til ham.
Det er en bog, der føles som at kramme for sidste gang.
Det skyldes hans enorme empati og forståelse for den menneskelige situation. Det kommer blandt andet til udtryk i et interview om hans ateisme. Hvor fremtrædende ateister ofte kan virke nedladende eller decideret ondskabsfulde overfor troende, er Adams mere tilgivende. Han siger: "De troende tager fejl." Kort og koncist. Hårdt og afvisende. Men så tilføjer han: "Det er menneskeligt at fejle." Adams ser på sig selv og menneskeheden med et let undskyldende smil. Vi er en tosset art, der bumler lidt rundt på en planet og ødelægger det hele for os selv. Mennesket er tåbeligt og tragisk, men alligevel elskværdigt. Det er det smukke ved Douglas Adams' tekster.
The Salmon of Doubt er en essaysamling med en særlig stemning, da den er udgivet relativ kort tid efter forfatterens pludselige død. Det er en udgivelse, der er præget af det chok, der er gået gennem hans familie og venner. Bogen er fyldt med introduktioner og mindeskrifter, samt programmet for hans mindehøjtidelighed. Det er personlige tekster formet af et dybt savn. Det skaber en bog, der både af præget af Adams' egen varme i teksterne, men også den varme og kærlighed hans nærmeste har næret til ham.
Det er en bog, der føles som at kramme for sidste gang.